Kvinden bag



Min rejse tog for alvor fart i starten af 2020, da jeg rejste til Indien for at blive certificeret som Hatha Yoga-lærer og yogaterapeut ved AyurYoga Eco-Ashram. 🌏

Siden da har jeg løbende fordybet mig i en bred vifte af praksisser og uddannelser inden for holistisk sundhedscoaching, Kundalini bodywork, tantra, breathwork, facilitering af kvindecirkler og fri dans. 💃

I dag faciliterer jeg mine egne events og driver mit online univers, Flow Yoga, hvor jeg guider mennesker til at finde balance, styrke forbindelsen til sig selv og skabe mere selvomsorg og selvkærlighed i hverdagen. 🌈

Mit største ønske er at skabe rum, hvor du kan trække vejret dybt og give slip på hverdagens travlhed og de roller, vi ofte kommer til at bære. Jeg brænder for at hjælpe mennesker ned i kroppen og ind i et mere reguleret nervesystem – der, hvor vi kan slippe spændinger og finde ro.

For mig er åndedrættet og stemmen helt centralt. Mange af os bærer på spændinger i hals og kæbe – ofte som et resultat af gamle mønstre, stress eller tilbageholdte følelser. Når vi begynder at arbejde med åndedrættet og give stemmen plads, åbner der sig en dybere forbindelse til kroppen og os selv. Det er her, jeg oftest oplever, at den dybe forløsning kan finde sted.

Min mission er at skabe helhedsorienterede flows, hvor yoga, fri bevægelse, kundalini og breathwork smelter sammen, så hele kroppen bliver inviteret med.

Jeg ønsker at skabe et rum, hvor du kan bevæge dig frit, finde din egen rytme og mærke, hvad der er sandt for dig – uden pres og forventninger.

MIN TILGANG

  • YOGA & dans ER kropsTERAPI

    Når jeg kender mine flows, glider jeg ind i en dyb forløsende meditation & nyder virkelig styrken i min krop.

  • BEVÆGELSE MED ÅNDEDRÆTTET

    Er Key for mig. Du vil opleve at jeg har fokus på at guide dig tilbage til dit åndedræt, da det er her the “magic happens”.

  • FIND DIT FOKUS

    Jeg ønsker at opbygge muskelhukommelse & integrere yoga & Dans i min dagligdag som hjælp til at regulere mit nervesystem & skabe mere plads samt ro

Kurser & Uddannelser

SPØRGSMÅL?



SKRIV TIL MIG

UDFYLD FORMULAREN & JEG VENDER TILBAGE TIL DIG SÅ HURTIGT JEG KAN.